Hej alle sammen, så er der gået et par dage siden sidst. I dag har jeg været
i USA i tre uger. Hold nu op tiden går stærkt!!! Før jeg ved af det står jeg
hjemme i lille Danmark igen.
De sidste par dage har været rigtig gode. Jeg kan mærke det bliver nemmere i
skolen, både fagligt og socialt!! Mange er begyndt at hilse på gangen, og jeg
er begyndt at have længere og dybere samtaler med folk. Fagligt kan jeg helt
klart mærke en forbedring. Det er stadig svært i nogle fag, men det skal nok
komme.... (Jeg er begyndt at række hånden op og være med i timerne, i stedet
for bare at sidde og lytte). Vi får virkelig mange test!! En af de ting jeg nok
aldrig vender mig til, hehe. Og dem hader jeg!! Selvom mange af dem er multiple
choice, så er der stadig nogle ord jeg ikke forstår (som er ret vigtige for
spørgsmålet). Men det skal nok komme. Specielt i chemistry er det hårdt, da der
virkelig mange fag ord, jeg aldrig har hørt før!!!!
Jeg har fundet ud af, jeg ikke kan spille volleyball:( De er for mange på
holdet (Der er allerede blevet smidt tre junior af holdet...) Jeg fik af
vide, at jeg kunne være med, fordi jeg var udviklingsstudent, men synes det er
lidt unfair for de andre, der er blevet smidt ud, at jeg kan være med, bare
fordi jeg er udviklingsstudent.
Jeg overvejer derfor at vente til basketball kommer, så jeg kan komme med på
det hold. Det starter i november. Indtil da kan jeg fokusere på skolen og mine
lektier, og selvfølgelig ride.....
Tawnya har vidst fundet en hest jeg kan låne i år, som bliver reddet med to
hænder (Normalt i westernridning må man kun bruge en hånd). Jeg kan også låne
Tawnyas mors engelske saddel (saddel som man bruger til "normal"
ridning). Så kan jeg lære hesten noget dressur!!!! Det er i hvert fald Tawnyas
plan!!!:D Det glæder jeg mig til, men det skal nok blive noget af en
udfordring.
Min farmor spurgte mig, hvilken kirke/ tro min familie er i. Så her kommer det farmor :) Det er en kirke ligesom i Danmark, en protostantisk luterisk kirke. Det de laver minder meget om det danske. Den store forskel er bare man kender alle mennesker i kirken og bagefter snakker man med de andre.... gudstjenesten er også lidt sjovere, da der er dialoger mellem præsten og os.....
Håber i alle har det godt.... Det har jeg.
Hov glemte lige at sige, at vi har det virkelig varmt!!! I morgen vil der blive over 100 grader (Fahrenheit)
Knuuuusssss
Janne <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar